Gyldendals ordbog skriver om sfinken:
sfinks, (af usikker opr., af grækerne sat i forbindelse med sphingein 'sammensnøre, kvæle'), urgammelt fabelvæsen i egyptisk, mesopotamisk, minoisk og græsk-romersk kunst. På græsk grund opfattedes sfinksen som en dødsdæmon. Sfinksen har en dyrekrop (oftest løve), et menneskehoved (i den antikke verden en kvinde) og ofte vinger. I græsk kunst var sfinkser populære motiver på vasemaleri og som skulpturer, bl.a. som vogtere af gravene.I mytologien var Sfinksen i Theben et menneskeædende uhyre, som Hera havde sendt. Sfinksen havde lært en gåde af muserne, som hun stillede til alle forbipasserende: “Hvad er det, som har én stemme og er både firfodet og tofodet og trefodet?” Svaret kunne kun Ødipus finde: “Et menneske, der som barn kravler på alle fire, som voksen går på to, og som gammel støtter sig til en stok”. Ødipus og Sfinksen er brugt som motiv i både nyklassicismens og symbolismens malerkunst. Se den thebanske sagnkreds.CGTor
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar